Filippinerne sætter klimalitteratur på skoleskemaet fra børnehaveklassen til gymnasiet

MANILA — Filippinerne sætter klimalitteratur på skoleskemaet. Landets undervisningsministerium (DepEd) fletter klimaforandringer ind i grundskolens læseplan, fra børnehaveklassen til udskolingen, og beordrer samtidig skolerne til at ruste sig mod ekstrem varme og den ventede El Niño — et landsdækkende tiltag, som myndighederne siger vil nå millioner af elever.

Undervisningsminister Juan Edgardo “Sonny” Angara har pålagt, at klimabegreber hurtigt integreres i grundskolens læringsmål, efter direktiver fra præsident Ferdinand R. Marcos Jr. Tiltaget kombinerer nye undervisningsmål med praktiske foranstaltninger, der skal beskytte eleverne, når varmeindekset stiger.

Ifølge annonceringen sagde Angara: “Klimalitteratur skal starte tidligt, og det skal starte i vores klasseværelser.”

Sådan skal klimalitteratur undervises

Under den opdaterede grundskolelæseplan indføres klimarelaterede begreber gradvist på tværs af klassetrin:

Børnehaveklassen til 3. klasse

De yngste elever fokuserer på grundlæggende miljøpleje og beskyttelse — enkle, handlingsorienterede vaner, der bygger ansvarlighed fra start.

4. til 6. klasse

Eleverne skal vurdere miljøproblemer som luftkvalitet og affaldshåndtering og forbinde klasseværelsets læring med verden omkring dem.

Udskolingen (7. til 10. klasse)

Eleverne udforsker de videnskabelige årsager til global opvarmning, afbødningsstrategier og globale klimakampagner i dybden.

Disse kompetencer er indlejret i fire kernefag. I naturfag for 9. og 10. klasse fokuseres der på beviser for global opvarmning, drivhusgasser, bevarelse af biodiversitet under miljøkriser og lokale klimaløsninger — herunder brug af vedvarende energi. I faget gode manerer og ret adfærd (GMRC) for 1. til 3. klasse og værdilære for 7. til 10. klasse lægges der vægt på familiens reaktion på klimaudfordringer, bevarelse af mad, vand og strøm samt deltagelse i lokale og globale miljøkampagner.

Idræt og sundhed for 6. klasse tager miljøproblemer og klimapåvirkninger op gennem One Health-konceptet, mens hjemkundskab og teknologi- og erhvervsfag (EPP og TLE) for 4. til 10. klasse underviser i praktiske afbødningsfærdigheder og tilpasningsdygtige landbrugsmetoder.

Varmeberedskab på skolerne

Sideløbende med læseplansændringerne styrker DepEd de operationelle protokoller, så skolerne kan håndtere stigende temperaturer. Beredskabsstrategien bygger på løbende risikovurderinger, opdaterede beredskabsplaner og fleksible undervisningsformer for at beskytte elever og personale under ekstrem varme.

Skolerne er pålagt at prioritere varme- og vandsikkerhed: adgang til sikkert drikkevand, vedligeholdelse af vand-, sanitets- og hygiejnefaciliteter, udbedring af lækager og bedre ventilation i klasseværelserne. Myndighederne kan justere skoleskemaet eller skifte til alternative undervisningsformer, når varmen bliver farlig.

DepEd styrker også skolernes overvågnings- og rapporteringssystemer, så varmeindeks, vandforsyning, aflysninger af undervisning og sundhedshændelser kan følges i realtid — og ressourcerne kan sendes derhen, hvor behovet er størst.

Eleverne som klimaaktører

Som supplement til undervisningen opfordrer DepEd til skoleaktiviteter gennem Youth for Environment in Schools Organization (YES-O), hvor elevklubber arrangerer miljøaktiviteter som affaldssortering på skolen, lokale oprydninger og vedligeholdelse af afløb, så affald ikke blokerer vandvejene.

Angara understregede, at arbejdet ikke kan stoppe ved skoleporten. Ifølge ham er “katastrofeberedskab og tilpasning til klimaforandringer et fælles ansvar”, og DepEd vil gøre sin del ved at indlejre disse virkelighedsnære løsninger i læseplanen, så hver elev kender sin rolle i at beskytte miljøet.

Han fremhævede, at effektiv klimahandling kræver samspil mellem skoler, lokale myndigheder og familier for at mindske risici, før det ekstreme vejr rammer — en påmindelse om, at det at skabe offentlig bevidsthed om klima og miljø er en fælles opgave. Læs mere af Watan News’ dækning i klima-sektionen.

FAKTA: Klimalitteratur i Filippinernes skoler

• Hvad: Filippinernes undervisningsministerium indfører klimalitteratur i hele grundskolens læseplan, fra børnehaveklassen til udskolingen.
• Hvorfor: Ekstrem varme og den ventede El Niño truer eleverne; tiltaget følger direktiver fra præsident Ferdinand R. Marcos Jr.
• Hvem: Undervisningsminister Sonny Angara har pålagt, at klimabegreber hurtigt integreres i læringsmålene.
• Undervisningsplanen: Børnehaveklassen–3. klasse fokuserer på miljøpleje; 4.–6. klasse på luftkvalitet og affaldshåndtering; 7.–10. klasse på videnskaben bag global opvarmning, afbødning og kampagner.
• Sikkerhedsplanen: Varme- og vandsikkerhed på skolerne, fleksible skoleskemaer og realtids-overvågning af varmeindeks, vandforsyning, aflyst undervisning og sundhedshændelser.
• Elevernes rolle: YES-O-programmet kanaliserer elevklubberne ind i affaldssortering, oprydninger og vedligeholdelse af afløb.

Hvorfor det betyder noget

Filippinerne er blandt de lande, der er mest udsatte for klimaets påvirkninger — fra tyfoner til ekstrem varme — og skolerne er ofte de første til at mærke dem. Ved at koble læseplansreformen med varmesikkerhedsforanstaltninger behandler DepEd klimalitteratur ikke som et ekstra fag, men som en grundlæggende livskompetence. Hvis politikken implementeres i stor skala, kan den forme, hvordan en hel generation af filippinere forstår og reagerer på et klima i forandring.