- 0
- 1,186 word
Omkring 22.000 hjemmeboende studerende på videregående uddannelser kan blive ramt, hvis regeringens forslag om at gøre SU’en afhængig af forældrenes indkomst bliver vedtaget. Det viser nye tal fra forskningsminister Christina Egelund, som blev kendt fredag den 6. november 2026. Omkring 14.000 studerende kan miste hele deres SU, mens omkring 8.000 kan få den sat ned.
Tallene kommer to dage efter en af de største studiedage i nyere tid. Onsdag den 4. november strejkede omkring 40.000 elever og studerende på 57 skoler over hele landet, og mellem 12.000 og 13.000 deltog i en demonstration i København. Forslaget er endnu ikke vedtaget, og det indgår nu i forhandlingerne om finansloven for 2027.
FAKTA
Hvad er SU? Statens Uddannelsesstøtte (SU) har siden 1970 givet økonomisk støtte til studerende over 18 år, uanset forældrenes indkomst. Hjemmeboende studerende får i dag 1.154 kroner om måneden, mens udeboende får 7.426 kroner om måneden.
Hvad foreslår regeringen? SU til hjemmeboende studerende på videregående uddannelser skal afhænge af forældrenes samlede årsindkomst. Ligger indkomsten over cirka 710.077 kroner, bortfalder SU’en helt. Ligger den mellem cirka 419.589 og 710.077 kroner, bliver SU’en sat ned trinvis.
Hvor mange er ramt? Omkring 14.000 studerende kan miste hele SU’en, og omkring 8.000 kan få den sat ned – i alt cirka 22.000 hjemmeboende studerende på videregående uddannelser, ifølge forskningsministerens svar til Folketinget.
Hvad skete der den 4. november? Omkring 40.000 elever og studerende strejkede på 57 skoler, og 12.000-13.000 marcherede fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads i København under parolen “Nu er det nok”.
Hvad sker der nu? Forslaget er en del af regeringens finanslovsudspil for 2027. Forhandlingerne med Folketingets partier er i gang, og den endelige vedtagelse ventes i december.
Tallene blev kendt fredag den 6. november
De nye tal fremgår af et svar fra forskningsminister Christina Egelund til Folketingets uddannelsesordfører Leila Stockmarr. Svaret blev omtalt fredag den 6. november 2026 og giver for første gang et samlet billede af, hvor mange hjemmeboende studerende på videregående uddannelser forslaget vil ramme.
Forskellen mellem de to talgrupper er vigtig. Elevorganisationerne har tidligere talt om op mod 81.000 unge, der kan blive berørt, hvis man tæller alle hjemmeboende unge under uddannelse med. Ministerens tal på cirka 22.000 gælder alene hjemmeboende studerende på videregående uddannelser. Det er den gruppe, som det konkrete forslag retter sig mod, og det er derfor de tal, som nu indgår i den politiske debat.
For en hjemmeboende studerende, der mister hele SU’en, svarer det til et tab på 1.154 kroner om måneden. For de omkring 8.000, der får SU’en sat ned, afhænger beløbet af, hvor forældrenes indkomst ligger inden for intervallet mellem cirka 419.589 og 710.077 kroner.
En demonstration, der samlede hele landet
Onsdag den 4. november begyndte demonstrationen klokken 12.30 på Rådhuspladsen i København. Herfra marcherede deltagerne gennem hovedstaden til Christiansborg Slotsplads. Bag protesten stod Danske Gymnasieelevers Sammenslutning sammen med en række elev- og studenterorganisationer – i alt 11 foreninger.

Samtidig nedlagde omkring 40.000 elever undervisningen på 57 skoler rundt om i landet, ifølge arrangørerne og nyhedsbureauet Ritzau. Demonstranterne bar skilte med tekster som “Save SU” og råbte blandt andet “Broken Promises” – brudte løfter – under marchen.
Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Oscar Tønsberg Hoffmann, har over for DR forklaret, at organisationerne har forsøgt at få en dialog med ministrene om forslaget, men uden held. Han beskriver det som en lukket dør.
SU-forslaget er en del af en større europæisk bølge
Protesterne i Danmark er ikke et isoleret fænomen. I flere europæiske lande har unge i de seneste uger demonstreret mod besparelser på uddannelse og mod stigende leveomkostninger. Bevægelsen begyndte i Frankrig og har siden bredt sig til andre lande, hvor studerende oplever, at deres økonomiske vilkår bliver presset.
I Danmark er baggrunden regeringens finanslovsforslag for 2027, som blandt andet afsætter flere midler til forsvaret. Det er i den sammenhæng, at ændringerne af SU’en og af dimittenddagpengene er blevet foreslået.
Dimittenddagpenge: Et krav om arbejde under studiet
SU-forslaget står ikke alene. Regeringen foreslår også at ændre reglerne for dimittenddagpenge – den arbejdsløshedsunderstøttelse, som nyuddannede kan få efter endt uddannelse.
Efter forslaget skal nyuddannede have arbejdet i gennemsnit mindst fire timer om ugen i 18 af de sidste 24 måneder af uddannelsen for at kunne få dimittenddagpenge. Kravet har mødt kritik fra studenterorganisationerne, som mener, at det rammer studerende, der har svært ved at finde studiejob ved siden af en fuldtidsuddannelse.
Som med SU-forslaget er der tale om et forslag, der endnu ikke er vedtaget. Det indgår i de igangværende forhandlinger, og det endelige indhold kan blive ændret, før finansloven vedtages.
Hvad sker der nu i forhandlingerne?
Finansloven for 2027 forhandles nu mellem regeringen og Folketingets partier. Den endelige vedtagelse ventes i december, og indtil da kan både SU-forslaget og dimittendkravet blive justeret, skærpet eller taget af bordet.
For de studerende, der har demonstreret, er spørgsmålet nu, om protesterne fører til en reel dialog. Elev- og studenterorganisationerne har efterlyst et møde med regeringen, og de har signaleret, at de er klar til at fortsætte deres kampagne, hvis forslaget fastholdes i sin nuværende form.
For de omkring 22.000 hjemmeboende studerende, som tallene peger på, er budskabet fra fredag klart: Deres økonomi er på spil, men intet er afgjort endnu. De kommende ugers forhandlinger afgør, om de mister hele SU’en, får den sat ned – eller beholder den, som den er i dag.
Konklusion
Fredag den 6. november 2026 fik debatten om SU’en et konkret tal at forholde sig til: cirka 22.000 hjemmeboende studerende på videregående uddannelser kan blive ramt, heraf omkring 14.000, der mister hele støtten. Tallene sætter strejken den 4. november i perspektiv – omkring 40.000 elever og studerende nedlagde undervisningen, og tusinder marcherede gennem København – og de giver forhandlingerne om finansloven for 2027 et klart udgangspunkt. Nu er det op til Folketingets partier at afgøre, om forslaget bliver vedtaget, ændret eller droppet.
Relaterede artikler
Stx-elever får lavere karakterer i skriftlig dansk: Laveste niveau siden 2012
Danmarks dyreste skole er åbnet: Arena Skole i Ørestad indviet efter tre års forsinkelse
Tønder forbereder fremtidens gymnasium med norske erfaringer
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange studerende kan miste deres SU? Omkring 14.000 hjemmeboende studerende på videregående uddannelser kan miste hele SU’en, og omkring 8.000 kan få den sat ned, ifølge forskningsministerens svar til Folketinget den 6. november 2026.
Hvad er indkomstgrænsen? Ligger forældrenes samlede årsindkomst over cirka 710.077 kroner, bortfalder SU’en til hjemmeboende studerende. Mellem cirka 419.589 og 710.077 kroner bliver SU’en sat ned trinvis.
Er forslaget vedtaget? Nej. Det er en del af regeringens finanslovsforslag for 2027, som forhandles nu. Den endelige vedtagelse ventes i december.
Hvor mange strejkede den 4. november? Omkring 40.000 elever og studerende strejkede på 57 skoler, og 12.000-13.000 deltog i demonstrationen i København, ifølge arrangørerne og Ritzau.
Hvad er dimittenddagpenge? Det er den arbejdsløshedsunderstøttelse, som nyuddannede kan få efter endt uddannelse. Regeringen foreslår, at man skal have arbejdet i gennemsnit mindst fire timer om ugen i 18 af de sidste 24 måneder af uddannelsen for at få dem.