COP31 åbner i dag i Antalya, mens kravene om reform af konsensusreglerne vokser

FN’s 31. klimakonference, COP31, åbner i dag, mandag den 9. november 2026, i Antalya, og det formelle åbningsplenarmøde er planlagt til kl. 10.00 lokal tid i Antalya Expo Center. Næsten 200 lande deltager i det to uger lange topmøde, som varer til den 20. november — og det åbner med en debat om, hvordan forhandlingerne selv fungerer.

En første gang for klimaforhandlingerne

COP31 ledes på en måde, som FN’s klimaproces aldrig har prøvet før. Tyrkiet er vært for topmødet og har formandskabet, med miljøminister Murat Kurum som COP31-præsident. Australien leder de formelle forhandlinger, med klima- og energiminister Chris Bowen som forhandlingspræsident, under en magtdelingsaftale, der blev indgået i november 2025, efter at begge lande ønskede at være værter.

FN’s generalsekretær António Guterres, Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan og Australiens premierminister Anthony Albanese ventes at tale ved åbningen. Et verdenstopmøde for ledere følger den 11. og 12. november, hvor 77 ledere er opført som talere. Omkring 60.000 mennesker ventes at deltage i konferencen over de to uger.

Hvad sker der på dag ét

Ved åbningsplenarmødet organiserer konferencen sig selv: landene vælger embedsmænd, vedtager dagsordenen og åbner arbejdet i underorganerne. IPCC’s formand Jim Skea vil tale ved åbningsplenarmødet, mens IPCC’s sekretær Annett Möhner vil orientere underorganernes åbningsmøde om fremskridtene i IPCC’s arbejde.

Ét punkt kan sætte stemningen på prøve den første dag. Et udkast til dagsordenen udelod et arbejdsprogram om artikel 9.1 i Parisaftalen, som handler om klimafinansiering fra de udviklede lande, og COP30-præsidenten har bedt om at få det tilføjet i et brev, der ikke er bindende — så en strid om dagsordenen på den første dag er mulig.

Parisaftalens anden globale statusopgørelse begynder også ved COP31. Den vil vurdere landenes fælles fremskridt og skal være færdig i 2028.

Konsensusspørgsmålet

Mens forhandlingerne åbner, vokser presset for at ændre det konsensussystem, som COP-beslutninger træffes under. Under systemet kan ethvert deltagende land blokere eller forsinke en aftale, og kritikere mener, at nogle fossile brændstofproducerende lande har brugt den indflydelse til at modstå skridt væk fra fossil energi.

Resultatet af COP30 i Brasilien sidste år skærpede bekymringerne: den endelige aftale blev bredt kritiseret for at mangle ambition og nævnte ikke eksplicit fossile brændstoffer. Panamas miljøminister Juan Carlos Navarro sagde, at reglerne kan give en enkelt deltager magt til at afspore en aftale, som næsten alle støtter. “COP er designet til at fejle,” sagde han.

Kravene om reform er ikke nye. Club of Rome, en international tænketank, hvis medlemmer omfatter tidligere statschefer, erhvervsledere og forskere, opfordrede til “akut reform” i et åbent brev i 2023 og argumenterede for, at konsensus i sagens natur giver langsomme, trinvise fremskridt. Den pegede på finansieringen af tab og skader, hvor en aftale om en fond først kom i 2022 efter syv års forhandlinger.

Idéer, der nu diskuteres, omfatter formelle COP-møder hvert andet år, mindre konferencer eller at bevæge sig væk fra konsensusbaserede beslutninger. Frankrigs minister for økologisk omstilling, Monique Barbut, har peget på “COP-træthed” fra det årlige program og foreslået formelle møder hvert andet år; biodiversitets- og ørkendannelseskonventionerne følger allerede et toårigt program.

Finansiering og 1,5-gradersmålet på spil

Forhandlingerne åbner, mens verdens klimamål er under pres. I september sagde FN, at grænsen på 1,5 grader Celsius over førindustrielle temperaturer næsten med sikkerhed vil blive overskredet, mens udledningerne fra afbrænding af fossile brændstoffer i 2025 forblev tæt på rekordhøje niveauer.

FN’s generalsekretær António Guterres har advaret om et klimamæssigt “øjeblik af sandhed” forud for topmødet. Den klimafinansiering, der blev aftalt ved COP29 i Baku i 2024 — at mobilisere mindst 300 milliarder dollar om året til udviklingslandene inden 2035 — er også på spil i Antalya, hvor strømmen i 2024 på omkring 137 milliarder dollar lå langt under målet.

USA sender ikke en formel delegation efter sin tilbagetrækning fra Parisaftalen, selv om en delegation af medlemmer af den amerikanske Kongres deltager. Etiopiens udenrigsminister, Gedion Timothewos, er også i Antalya som udpeget COP32-præsident og holder overdragelsesforhandlinger forud for næste års topmøde i Addis Abeba.

FAKTA

• COP31 løber fra den 9. til den 20. november 2026 i Antalya Expo Center, Tyrkiet.
• Åbningsplenarmøde: mandag den 9. november kl. 10.00 lokal tid.
• COP31-præsident: Murat Kurum (Tyrkiet). Forhandlingspræsident: Chris Bowen (Australien).
• Topmøde for verdens ledere: 11.–12. november 2026.
• Næsten 200 lande deltager; omkring 60.000 mennesker ventes.
• Den anden globale statusopgørelse begynder ved COP31 og skal være færdig i 2028.
• Klimafinansieringsmål: mindst 300 milliarder dollar om året til udviklingslandene inden 2035.

Hvad sker der nu

Efter åbningsdagen vender opmærksomheden sig mod ledertopmødet onsdag og torsdag, hvor stats- og regeringschefer holder nationale indlæg. Formandskabets frivillige handlingsdagsorden — herunder et mål om at øge elektricitetens andel af det endelige energiforbrug til 35 procent inden 2035 — vil blive testet mod de formelle forhandlinger i løbet af de to uger. Konferencen er planlagt til at slutte fredag den 20. november.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår åbner COP31?

COP31 åbner mandag den 9. november 2026 i Antalya Expo Center, og det formelle åbningsplenarmøde er planlagt til kl. 10.00 lokal tid. Konferencen varer til den 20. november.

Hvem leder COP31?

Tyrkiet er vært og har formandskabet under miljøminister Murat Kurum, mens Australiens klima- og energiminister Chris Bowen leder de formelle forhandlinger som forhandlingspræsident — det første delte formandskab i forhandlingernes historie.

Hvad besluttes på den første dag?

Landene vælger konferencens embedsmænd og vedtager dagsordenen, som former alt, hvad der følger. En strid er mulig om at tilføje et arbejdsprogram om klimafinansiering under artikel 9.1 til dagsordenen.

Hvorfor stilles der spørgsmål ved konsensusreglerne?

Under konsensus kan ethvert land blokere en aftale. Kritikere mener, at det lader få lande bremse handlingen, og COP30’s endelige aftale nævnte ikke fossile brændstoffer.

Hvad er den globale statusopgørelse?

Det er Parisaftalens regelmæssige gennemgang af landenes fælles fremskridt. Den anden globale statusopgørelse begynder ved COP31 og skal være færdig i 2028.