69 borgmestre lover et år med klimahandling ved COP31

69 borgmestre, der repræsenterer mere end 250 millioner mennesker, har lovet et år med konkret klimahandling ved COP31 i Antalya og gjort verdens største klimatopmøde til et udstillingsvindue for, hvad byer kan levere. Fra varslingssystemer mod oversvømmelser i Addis Ababa til Londons første dedikerede varmeplan er løfterne en del af Yearly Offer of Action, et initiativ, der beder byer om at beskrive præcist, hvad de vil gøre i løbet af de næste 12 måneder, og derefter rapportere om resultaterne.

Meddelelsen kom, da COP31 åbnede den 9. november 2026, og klimaets højtstående champions fremhævede den i deres daglige “Top of the COP”-bulletin den 12. november, topmødets dag for modstandsdygtige byer og det byggede miljø. Champions, ledet af COP31-champion Samed Ağırbaş og COP30-champion Dan Ioschpe, driver den globale klimahandlingsdagsorden, som samler virksomheder, byer, regioner og civilsamfundet ved siden af regeringernes forhandlinger.

En stigning på 60% på et år

Yearly Offer of Action blev lanceret af C40 Cities og Global Covenant of Mayors for Climate & Energy forud for COP30 i Brasilien. Ved lanceringen tilmeldte 42 byer sig. For 2027 er tallet vokset til 69, en stigning på næsten 60%, ifølge C40 Cities.

“Klimaforpligtelser skal give reelle resultater for mennesker. Byer er centrale for at få det til at ske,” sagde Simon Stiell, eksekutivsekretær for FN’s klimakonvention. “Borgmestre sætter ambitiøse mål og følger dem op med konsekvent handling på stedet.”

Londons borgmester Sadiq Khan, medformand for C40 Cities, deltog i COP31 sammen med Addis Ababas borgmester Adanech Abebe og Istanbuls fungerende borgmester Nuri Aslan. “Byer fortsætter med at gå forrest i kampen mod klimakrisen, selv når nationale regeringer ikke bevæger sig hurtigt nok,” sagde Khan. “Borgmestre har gang på gang vist, at klimahandling ikke kun handler om fjerne mål. Det handler om renere luft, sikrere hjem, bedre transport og beskyttelse af vores lokalsamfund mod ekstremt vejr.”

Hvad byerne lovede

De 69 planer dækker de dagligdags risici, som klimaforandringerne bringer til bylivet:

Varsling mod oversvømmelser i Addis Ababa

Etiopiens hovedstad vil opbygge et nyt varslingssystem mod oversvømmelser, der kombinerer realtids-overvågning af floder med nødtræning, så husstande, der bor nær sårbare flodbredder, kan forberede sig, før oversvømmelsen rammer.

Mangrover og rent vand i Freetown

Sierra Leones hovedstad vil plante yderligere 200.000 mangrover for at beskytte sårbare kystsamfund, oven på de 1,2 millioner, der allerede er plantet, og indføre 24 soldrevne vandkiosker, der bringer rent vand til mere end 7.000 underforsynede indbyggere.

Energieffektive bygninger i Melbourne

En ny økonomisk støtteordning vil hjælpe ejere af erhvervsbygninger med at forbedre energieffektiviteten med mål om cirka 400 bygninger i det første år og forventes at spare mere end 4.400 ton emissioner over ti år.

Londons første varmeplan

Byen vil koordinere indsatsen gennem Heat Ready London, dens første dedikerede varmeplan, der beskytter indbyggerne mod farlige temperaturer i hjem, skoler, hospitaler, plejeinstitutioner og offentlige rum.

Andre løfter omfatter grønne byområder i Paris, et nyt varslingssystem mod ekstrem varme i Rio de Janeiro, elbusser i Bogotá og samarbejde mellem 20 kommuner omkring Curitiba i Brasilien om at tackle oversvømmelser forbundet med El Niño.

De første resultater er allerede synlige

De nye forpligtelser følger et år med fremskridt fra de byer, der tilmeldte sig ved COP30. I Freetown er 27.000 husstande blevet tilsluttet privat affaldsindsamling gennem byens #DortiMusGo-initiativ, mens Melbourne har skabt 6.000 kvadratmeter yderligere grønne områder i prioriterede kvarterer.

Det resultat er pointen med initiativet, ifølge Mark Watts, administrerende direktør for C40 Cities. “Yearly Offer of Action er en enkel idé: Klimaansvar handler om, hvad der bliver gjort, ikke kun hvad der bliver lovet,” sagde han. “Nationale regeringer kan ikke opfylde deres klimaforpligtelser uden byer.”

Banker træder til for at finansiere byernes klimaplaner

Penge er fortsat den største hindring. Byer står over for et årligt finansieringsgab på 4,5–5,4 billioner dollars til klimarobust infrastruktur, ifølge tal fra UN-Habitat, som klimaets højtstående champions citerer.

Subnationale udviklingsbanker er begyndt at lukke det gab. Den globale alliance af subnationale udviklingsbanker har udbetalt 308 millioner dollars i bymæssig klimafinansiering i år, som har betalt for oversvømmelses- og regnvandsarbejde i Senegal og for energieffektivitet, drikkevand og oprydning af floder i Colombia. I Cameroun har den subnationale bank FEICOM verificeret 23 projekter om oversvømmelseshåndtering og genplantning af skov til en værdi af 11 millioner dollars, mens yderligere 30 afventer verifikation. I Madagaskar har ni større byer opbygget en pipeline på 35 millioner dollars til affalds-, sanitets- og vejprojekter.

Et EU-støttet pilotprojekt kaldet “Finance Your Cities” hjælper med at kanalisere finansiering til det lokale niveau gennem en ny generation af flerniveau-landeplatforme og er i forhandlinger om at skalere til yderligere 14 lande i Afrika. Separat har Mutirão-programmet i Brasilien formaliseret indkøb af mere end 200 elbusser, mens en pipeline på næsten 600 flere er under udvikling.

Bygninger: den anden halvdel af byernes historie

Bygnings- og anlægssektoren står for 37% af de globale CO₂-emissioner, ifølge FN’s miljøprogram, og en stor del af den bygningsmasse, der forventes at eksistere i 2050 i Afrika og Asien-Stillehavsområdet, er endnu ikke bygget. COP31-formandskabet sigter mod at reducere den operationelle energiintensitet for den globale bygningsmasse med 25% inden 2035 under sin Antalya Compact for Energy Efficient Buildings.

Fremskridtene accelererer. World Green Building Councils #BuildingLife-program rapporterer, at mere end 970 virksomheder nu har tilsluttet sig nationale dekarboniserings-roadmaps, en stigning på 20% siden 2024, og at antallet, der rapporterer fremskridt med at reducere bygningsemissioner, er steget næsten fem gange på et år til mere end 300. Med 5,5 millioner dollars i ny finansiering siden COP30 vil rådet udvide sine roadmaps til 19 lande, med Kina, Etiopien, Nigeria og Sydafrika som de næste på listen. Byer fra Helsinki til Milano skriver CO₂-grænser ind i deres bygningsreglementer, og Spanien bevæger sig mod at skrive livscyklus-CO₂ ind i sine bygningsreglementer, mens hvert EU-medlemsland skal fastsætte CO₂-grænser for nye bygninger fra 2030.

Havne har nu også en fælles måde at måle, hvor godt de ville klare sig over for klimachok. Resilience4Ports-indikatorerne, der blev lanceret ved COP31, vurderer en havn på fem områder, fra aktiver og ledelse til kyst- og havøkosystemer. Klimaforstyrrelser sætter allerede i gennemsnit 122 milliarder dollars i økonomisk aktivitet på spil hvert år på tværs af 1.320 havne.

Vigtige fakta

• 69 byer har tilmeldt sig Yearly Offer of Action for 2027, op fra 42 ved COP30, en stigning på næsten 60%.
• Mere end 250 millioner mennesker bor i de byer, der har afgivet løfterne.
• 4,5–5,4 billioner dollars er det årlige finansieringsgab, som byer står over for til klimarobust infrastruktur, ifølge UN-Habitat.
• 37% af de globale CO₂-emissioner kommer fra bygnings- og anlægssektoren, ifølge UNEP.
• 308 millioner dollars i bymæssig klimafinansiering er blevet udbetalt i år af den globale alliance af subnationale udviklingsbanker.

Borgmestrene beder også de nationale regeringer om mere. C40 Cities opfordrer ved COP31 til, at klimafinansiering gøres mere tilgængelig for byer, at lokale ledere får en meningsfuld rolle i planlægningen og gennemførelsen af en retfærdig omstilling, og at samarbejdet mellem nationale, regionale og lokale regeringer styrkes. For første gang ved en FN-klimakonference dedikerede COP31-ledertopmødet en dialog på højt niveau til byernes modstandsdygtighed, tilpasning og klimahandling, et tegn på, at byerne er flyttet fra forhandlingernes sidelinje til deres centrum. Mens forhandlerne arbejder hen imod de endelige beslutninger i Antalya, er borgmestrenes budskab, at leveringen allerede er begyndt i deres gader, og at de ønsker støtte til at gå videre. Læs vores COP31-midtvejsrapport fra Antalya.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Yearly Offer of Action?

Det er et initiativ, der blev lanceret af C40 Cities og Global Covenant of Mayors for Climate & Energy forud for COP30. Hver deltagende by identificerer konkrete klimahandlinger, den vil gennemføre i løbet af de følgende 12 måneder, og deler sine fremskridt, så leveringen kan følges år efter år.

Hvor mange byer har tilmeldt sig for 2027?

69 byer har tilmeldt sig for 2027, op fra 42 ved lanceringen ved COP30, en stigning på næsten 60%. Tilsammen repræsenterer de mere end 250 millioner mennesker.

Hvilke slags handlinger tager byerne?

Planerne omfatter varslingssystemer mod oversvømmelser i Addis Ababa, mangroveplantning og soldrevne vandkiosker i Freetown, et incitament til energieffektive bygninger i Melbourne, Londons første dedikerede varmeplan, grønne byområder i Paris, varsling mod varme i Rio de Janeiro og elbusser i Bogotá.

Hvorfor betyder byer så meget for klimahandlingen?

Byer er, hvor de fleste klimapåvirkninger mærkes, og hvor mange af de beslutninger, der afgør, om klimaforpligtelser lykkes, træffes, fra transport og bygninger til affald og beskyttelse mod ekstremt vejr. FN’s nyhedstjeneste rapporterede, at op mod tre milliarder mennesker mangler ordentlig bolig, og at mere end en milliard bor i uformelle bosættelser, ofte udsat for oversvømmelser, jordskred og ekstrem varme.

Hvem er klimaets højtstående champions?

Champions udnævnes af hvert COP-formandskab for at mobilisere klimahandling fra virksomheder, byer, regioner og civilsamfundet. Samed Ağırbaş, formand for Tyrkiets Zero Waste Foundation, er COP31-champion og arbejder sammen med Dan Ioschpe, COP30-champion. Sammen leder de den globale klimahandlingsdagsorden og udgiver den daglige “Top of the COP”-bulletin under topmødet.