Eswatinis 15-årige børneambassadør tager kampen for børns mad til COP31-forhandlerne

ANTALYA: En 15-årig dreng fra Eswatini er blevet en af de mest omtalte stemmer ved COP31 i Antalya, efter at han fortalte afrikanske klimaforhandlere, at sultne børn ikke kan forventes at blive morgendagens ledere.

Hlelolwenkhosi Nsibandze, det første barn nogensinde til at repræsentere Eswatini ved en FN-klimakonference, blev inviteret til at tale til Den Afrikanske Forhandlingsgruppe i et møde, der normalt er lukket for udenforstående. Han brugte platformen til at kræve, at børns ernæring sættes i centrum for klimaindsatsen.

En første gang for Eswatinis børn

Nsibandze er elev i anden klasse på Evelyn Baring High School. Han er World Vision-børneambassadør for ENOUGH-kampagnen, der arbejder for at stoppe børns sult og underernæring, og næstformand for Eswatinis nationale forum for børns deltagelse og konsultation. Han blev også valgt som viceordfører for SADC’s børneparlament under regionale markeringer af Verdens Børnedag.

Han rejste til COP31 efter en officiel afskedsceremoni i vicepremierministerens kontor den 6. november, hvor vicepremierminister Thulisile Dladla kaldte hans deltagelse for et stolt øjeblik for kongeriget og forpligtede regeringen til at fremme meningsfuld børnedeltagelse i beslutningstagning. Hans deltagelse blev muliggjort af vicepremierministerens kontor, World Vision Eswatini og Ministeriet for Turisme og Miljøanliggender, og han rejste med sin ledsager, Mpendulo Simelane.

“Sæt spotlyset på os”

Den 11. november talte Nsibandze ved en pressekonference med World Vision ved COP31 under titlen “The Hunger Gap: Are National Climate Plans Delivering for Children?”, hvor Hungry Futures Index 2.0 blev lanceret.

Med udgangspunkt i oplevelser, der har berørt ham personligt, beskrev han børn, der kæmper for at få tilstrækkelig mad, og udfordrede lederne til at tænke på fremtiden for en generation, der forventes at lede i morgen.

“Det gjorde ondt i mit hjerte at se mine jævnaldrende kæmpe om en tallerken ris og bønner, fordi maden ikke var nok,” sagde han. “Jeg kan kun forestille mig smerten ved ikke at have mad derhjemme og vente til frikvarteret for at få et ordentligt måltid i skolen.”

Han spurgte lederne, om samfundet kan forvente, at børn, der kæmper med sult, bliver morgendagens ledere. “Vil vi virkelig have en leder, der er underernæret og sulten?” spurgte han. “Sæt spotlyset på os. Vi vil gerne blive morgendagens store ledere.”

Hvad Hungry Futures Index 2.0 fandt

Hungry Futures Index 2.0 er udviklet af World Vision og University of Galway. Det vurderer 180 klimapolitiske dokumenter — 84 oprindelige nationalt fastsatte bidrag, 58 opdaterede bidrag og 38 nationale tilpasningsplaner — fra 82 lande og Den Europæiske Union og undersøger, i hvor høj grad regeringer integrerer sult, fødevareusikkerhed og underernæring i deres klimaplaner.

Hovedfundet er, at sult er synlig i klimapolitikken, men sjældent prioriteret: 73 procent af landene anerkender sult som et underemne, mens kun 17 procent identificerer det som et nøgleemne. Børn, finder indekset, er fortsat stort set fraværende i klimaresponser på sult.

Indekset blev lanceret, mens COP31, der afholdes i Antalya fra 9. til 20. november 2026 under temaet “Towards a Sustainable, Resilient and Equitable Future”, gik ind i sin anden uge.

Inde i forhandlernes lukkede rum

Et af Nsibandzes største øjeblikke kom, da formanden for Den Afrikanske Forhandlingsgruppe inviterede ham til at tale til gruppen, som normalt holder lukkede drøftelser. Ifølge oplysninger delt af World Vision-delegationen blev han den første børnedelegerede, der modtog en sådan invitation, og han delte platformen med en børneforkæmper fra Somalia.

Han sagde til forsamlingen, at børn ikke kan kaldes fremtiden, mens deres umiddelbare behov, især adgang til tilstrækkelig mad og ernæring, forbliver uopfyldt. “Som voksne siger I altid, at vi er fremtiden; men før vi er fremtiden, skal vi have fuldt udviklede hjerner, og de hjerner har brug for mad for at blive næret og udviklet,” sagde han.

Han udfordrede også lederne til at stå til ansvar for forpligtelser fra tidligere klimakonferencer og spurgte, hvilke forpligtelser fra de foregående fem COP-møder der var blevet opfyldt, og bemærkede, at virkningen af international klimaindsats ikke mærkes lige meget i alle afrikanske lande.

Han fortalte TRT News, at hans egen research havde identificeret 23 lande med politikker, der specifikt handler om børns sult og underernæring, og sagde, at formanden for Den Afrikanske Forhandlingsgruppe havde udtrykt ønske om at øge tallet til mindst 35 ved næste COP.

Møder med afrikanske ledere

På sin fjerde dag ved COP31 blev Nsibandze præsenteret af Den Afrikanske Unions kommissær for landbrug, udvikling af landdistrikter, blå økonomi og bæredygtigt miljø, Moses Vilakati, for flere højtprofilerede ledere, herunder Mozambiques præsident Daniel Chapo, Etiopiens premierminister Abiy Ahmed Ali og FN’s Økonomiske Kommission for Afrikas eksekutivsekretær Claver Gatete.

Hans tilstedeværelse ved COP31 falder sammen med Eswatinis deltagelse på højt niveau, hvor premierminister Russell Mmiso Dlamini, der repræsenterer kong Mswati III, og minister for turisme og miljøanliggender Jane Mkhonta-Simelane deltager i World Leaders Climate Action Summit.

Hvorfor børns sult er et klimaspørgsmål

Nsibandzes budskab forbinder klimaforandringer direkte med børns dagligdag. I Eswatini truer tørke, uforudsigelig nedbør og andre ekstreme vejrforhold fødevareproduktionen og husholdningernes levebrød, og børn, der er afhængige af skolemad, får ofte ikke et ordentligt måltid derhjemme.

I et interview med TRT News sagde han, at mere end halvdelen af landets børn enten var fattige eller underernærede, og pegede på virkningerne af ekstrem varme og skiftende vejrmønstre på landbruget. “For nylig er hedebølger det mest fremherskende i landet. Hedebølger ramte hele landet i omkring to uger,” sagde han og tilføjede, at begrænset viden om klimaforandringer blandt landmændene forværrer problemet.

Unge mennesker har været synlige gennem hele COP31, og Nsibandzes besøg følger en uge, hvor de fremsatte deres krav ved COP31, herunder på Børne-, Ungdoms-, Uddannelses- og Kompetencedagen.

Vigtigste fakta

• Hlelolwenkhosi Nsibandze, 15 år, er Eswatinis første børnerepræsentant ved en FN-klimakonference og World Vision-børneambassadør for ENOUGH-kampagnen.
• Han talte ved en pressekonference med World Vision ved COP31 den 11. november 2026, hvor Hungry Futures Index 2.0 blev lanceret.
• Indekset vurderer 180 klimapolitiske dokumenter fra 82 lande og Den Europæiske Union; 73 procent af landene anerkender sult som et underemne, kun 17 procent som et nøgleemne.
• Han blev den første børnedelegerede, der blev inviteret til at tale til Den Afrikanske Forhandlingsgruppes normalt lukkede møde.
• Hans research identificerede 23 lande med politikker, der specifikt handler om børns sult og underernæring; forhandlernes formand ønsker mindst 35 ved næste COP.

Mens klimaforhandlingerne fortsætter i Antalya, minder Nsibandzes budskab om, at klimaforandringer ikke kun handler om temperaturer, politikker og miljømål. Det handler også om børn, der har brug for mad på tallerkenen, trygge omgivelser at vokse op i og muligheden for selv at tale, når der træffes beslutninger om deres fremtid.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem er Hlelolwenkhosi Nsibandze?

Han er en 15-årig elev på Evelyn Baring High School i Eswatini og landets første børnerepræsentant ved en FN-klimakonference. Han er World Vision-børneambassadør for ENOUGH-kampagnen, næstformand for Eswatinis nationale forum for børns deltagelse og konsultation og viceordfører for SADC’s børneparlament.

Hvad er Hungry Futures Index 2.0?

Det er et indeks udviklet af World Vision og University of Galway, der vurderer, i hvor høj grad nationale klimaplaner adresserer sult, fødevareusikkerhed og underernæring, med særligt fokus på børn. 2026-udgaven analyserer 180 klimapolitiske dokumenter fra 82 lande og Den Europæiske Union og blev lanceret ved COP31 den 11. november 2026.

Hvad bad han COP31-forhandlerne om?

Han bad Den Afrikanske Forhandlingsgruppe om at sætte børns ernæring i centrum for klimaindsatsen, at inddrage børn i klimabeslutninger og at stå til ansvar for forpligtelser fra tidligere COP-møder. Han pegede også på, at kun 23 lande har politikker, der specifikt handler om børns sult og underernæring.

Hvorfor er børns sult et klimaspørgsmål?

Tørke, uforudsigelig nedbør, hedebølger og andre ekstreme vejrforhold truer fødevareproduktionen og husholdningernes levebrød og efterlader børn uden tilstrækkelig mad. I Eswatini er mange børn afhængige af skolemad som deres sikre måltid, så klimadrevet fødevareusikkerhed påvirker direkte deres sundhed, læring og udvikling.

Hvad sker der efter COP31 for Eswatinis børn?

Ved afskedsceremonien forpligtede vicepremierminister Thulisile Dladla regeringen til at fremme meningsfuld børnedeltagelse i beslutningstagning og til en handlingsplan efter COP31, så børn og unge i hele Eswatini kan få gavn af konferencens viden og drøftelser.