Halvdelen af alle skoleklasser har oplevet vold mellem elever

Vold i skolen er langt mere udbredt, end mange tror: Over halvdelen af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever i løbet af et enkelt skoleår. Det viser en ny rapport fra Epinion og Als Research, udarbejdet for Undervisningsministeriet. Problemet er størst i indskolingen, hvor tre ud af fire klasser har oplevet vold eller udadreagerende adfærd. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) kalder tallene dybt bekymrende og varsler et lovforslag, der skal give lærerne bedre redskaber til at gribe fysisk ind, når situationen kræver det.

FAKTA: Vold i skolen i tal

• Over halvdelen af alle danske skoleklasser har oplevet vold mellem elever i løbet af et skoleår.
• Indskolingen (0.-3. klasse) er hårdest ramt: Her har tre ud af fire klasser oplevet vold eller udadreagerende adfærd.
• 34 procent af klasserne har oplevet verbale eller digitale trusler mindst én gang om måneden.
• Kun ca. 7 procent af den fysiske vold er bevidst og planlagt – langt det meste opstår, når leg, sport eller drilleri eskalerer.
• Rapporten er udarbejdet af Epinion og Als Research for Undervisningsministeriet.
• Ministerens reaktion: Magnus Heunicke (S) varsler et lovforslag, der skal styrke lærernes muligheder for at gribe fysisk ind.

Så udbredt er vold i skolen

Rapporten tegner et alvorligt billede af hverdagen i den danske folkeskole. Vold og udadreagerende adfærd mellem elever er ikke enkeltstående episoder, men et markant og udbredt problem, der rækker ind i mere end hver anden klasse. Det understreger behovet for tidlig indsats og bedre støttesystemer omkring de børn, der reagerer voldsomt.

Særligt indskolingen skiller sig ud. I 0.-3. klasse har hele tre fjerdedele af klasserne oplevet voldelige hændelser i løbet af et skoleår. Klasser, hvor elever modtager ekstra støtte, er ligeledes overrepræsenterede i statistikkerne – et mønster, der peger på en klar sammenhæng mellem manglende støtte og øget voldelig adfærd.

Trusler og digital vold er hverdag for mange

Udover den fysiske vold har rapporten undersøgt udbredelsen af verbale og digitale trusler samt chikane. Her viser tallene, at 34 procent af skoleklasserne har oplevet sådanne trusler mindst én gang om måneden. Det handler om elever, der kalder hinanden grænseoverskridende ting, eller som trues verbalt eller digitalt.

Den fysiske vold opstår hyppigst uden for den formelle undervisningstid – i pauser, frikvarterer eller under uformelle aktiviteter. Ofte er det én eller to elever i en klasse, der står bag de fleste hændelser, og kun i sjældne tilfælde – omkring syv procent – er volden bevidst og planlagt. Digitale trusler via sociale medier udgør samtidig en stigende udfordring, der bidrager til en vedvarende følelse af utryghed blandt eleverne.

Ministeren varsler lovforslag: »Skolen skal ikke være et sted, hvor man frygter at være«

Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) kalder rapportens resultater dybt bekymrende: »Skolen skal ikke være et sted, hvor hverken elever eller lærere frygter at være. Punktum. Men det er tydeligt, at nogle børn ikke har fået den hjælp, som de har brug for. Det går ud over både dem selv, deres klassekammerater og lærerne. Og i sidste ende undervisningen og fagligheden.« Ministeren understreger, at indsatsen skal sættes ind tidligere, når børn reagerer voldsomt.

Konkret vil regeringen fremsætte et lovforslag, der skal give skolelærere bedre mulighed for at gribe fysisk ind i voldelige situationer. Watan News følger sagen om vold i skolen – læs den fulde historie på vores hoveddomæne.

Et presset skolesystem peges ud som medvirkende årsag

Eksperter peger på, at et presset skolesystem kan være en medvirkende årsag til volden. Når lærere er overbebyrdede, og ressourcerne er knappe, bliver det sværere at identificere og håndtere de underliggende årsager til børns udadreagerende adfærd – og det skaber en ond cirkel, hvor både elever og lærere påvirkes negativt.

Billedet bekræftes af en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, hvor 58 procent af lærerne oplever en stigning i voldelige episoder mellem eleverne. Som de hyppigste forklaringer peger lærerne på manglende støtte til børn med særlige behov (72 procent), mistrivsel hos den enkelte elev (68 procent) og manglende ressourcer i form af mere personale i klassen (56 procent).

Konklusion

Den nye rapport fra Epinion og Als Research tegner et dystert billede af voldens udbredelse i danske folkeskoler. Med over halvdelen af klasserne berørt er det tydeligt, at der er behov for en markant indsats. Både forebyggelse, tidlig intervention og styrkede rammer for lærernes arbejde er afgørende for at skabe tryggere skoler for alle.

Regeringens varslede lovforslag kan potentielt blive et vigtigt skridt, men det er essentielt, at indsatsen også omfatter en styrkelse af skolens pædagogiske og psykologiske støttefunktioner, så de bagvedliggende årsager til volden adresseres effektivt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor udbredt er vold i danske skoler ifølge rapporten?
Over halvdelen af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever i løbet af et enkelt skoleår, viser rapporten fra Epinion og Als Research.

Hvilke klasser er hårdest ramt af vold?
Indskolingen (0.-3. klasse) er hårdest ramt – her har tre ud af fire klasser oplevet vold eller udadreagerende adfærd. Klasser med elever, der modtager ekstra støtte, er også overrepræsenterede.

Hvad siger undervisningsministeren til rapporten?
Magnus Heunicke (S) kalder tallene dybt bekymrende og siger, at skolen ikke skal være et sted, hvor hverken elever eller lærere frygter at være. Han vil sætte ind tidligere, når børn reagerer voldsomt.

Hvad kommer regeringens lovforslag til at handle om?
Lovforslaget skal give skolelærere bedre mulighed for at gribe fysisk ind i voldelige situationer og dermed styrke deres redskaber til at håndtere volden.

Hvad peger eksperterne på som årsag til volden?
Et presset skolesystem med overbebyrdede lærere og knappe ressourcer samt manglende støtte til børn med særlige behov nævnes som centrale medvirkende årsager.