- 0
- 1,075 word
Indonesien brugte COP31 i Antalya til at sende et klart budskab til verdens træplantere: At plante træer er ikke nok. Ved et arrangement i Indonesiens pavillon tirsdag sagde landets skovministerium, at genopretning af skove skal gå “beyond planting” — fra at tælle frøplanter til at genoprette hele landskaber af vandområder, skove og mangrover.
Arrangementet, med titlen “Beyond Planting: From Watersheds to Mangroves for Climate-Resilient Landscapes”, blev ledet af Dyah Murtiningsih, generaldirektør for forvaltning af vandområder og genopretning af skove i Indonesiens skovministerium. Hendes pointe var, at et plantet træ ikke er en genoprettet skov — og at Indonesiens klimamål afhænger af at holde hele økosystemer i live, ikke af plantetal alene.
Hvad ‘Beyond Planting’ betyder
Med den nye tilgang flytter Indonesien fokus fra simple træplantningsprogrammer til omfattende, langsigtet genopretning af økosystemer. Strategien forbinder tre ting, der normalt håndteres hver for sig: forvaltning af vandområder, genopretning af skove og forringet land samt genopretning af mangrover langs kysten.
Målet er at støtte Indonesiens FOLU Net Sink 2030-mål — at skovbrugs- og arealanvendelsessektorerne skal optage mere kulstof, end de udleder, i 2030. Målet kombinerer lavere emissioner gennem skovbeskyttelse med øget kulstofoptag gennem genopretning af skove, tørvemoser, mangrover og andre forringede økosystemer.
Opgavens omfang er enormt. Indonesien står over for at genoprette omkring 12 millioner hektar forringet land med et anslået finansieringsbehov på 42 milliarder amerikanske dollar, ifølge ministeriets præsentation ved COP31.
Mangrover i centrum af planen
Mangrover udgør en stor del af historien. Indonesien har omkring 3,44 millioner hektar mangroveøkosystemer, og under den nationale køreplan for genopretning af mangrover for 2021–2030 sigter landet mod at genoprette 600.000 hektar af dem.
Ministeriet udvikler også World Mangrove Center som en platform for internationalt samarbejde, vidensudveksling og kapacitetsopbygning inden for forvaltning af mangrover, og emnet blev drøftet med internationale deltagere ved COP31.

Et eksempel, der blev præsenteret ved arrangementet, kom fra Menoreh-regionen, hvor fælles genopretningsarbejde i Serayu Opak Progo-vandområdet plantede mere end 901.000 flerformålstræer på omkring 1.656 hektar og skabte omkring 87.000 manddages arbejde for lokale folk.
Tørvemoser slutter sig til genopretningsindsatsen
Budskabet om genopretning blev gentaget andre steder ved COP31. Den 14. november lancerede regeringer, forskere og naturbeskyttelsesorganisationer Peatland Breakthrough, en global opfordring til at bevare, genvande og genoprette verdens tørvemoser med mål om at bringe mindst 30 millioner hektar forringet tørvemose under genvanding og genopretning i 2030 og mobilisere mindst 100 milliarder amerikanske dollar til tørvemosearbejde.
Tyskland, Irland, Peru og Uganda tilsluttede sig som championlande, og Canada støttede initiativet, som ledes af Wetlands International, FN’s miljøprogram, Fødevare- og Landbrugsorganisationen og Greifswald Mire Centre. Ifølge UNEP rummer tørvemoser næsten 30 procent af verdens organiske kulstof i jorden, og genvanding og genopretning af forringede tørvemoser på blot 0,4 procent af det globale landareal kan reducere de globale emissioner med 4 til 5 procent i 2050.
Kulstoffinansiering og det bredere skovbillede
Indonesiens genopretningsindsats går hånd i hånd med landets skovkulstofplaner. Ved COP31 rapporterede Watan News om Indonesiens program for handel med skovkulstof, som dækker 38,6 millioner hektar i ni provinser. Indonesien samarbejder også med Japan under Joint Crediting Mechanism, og den 9. november blev fire forpligtelser fremlagt i Indonesiens pavillon: genopretning af 12 millioner hektar forringet land, beskyttelse af 50 millioner hektar skov mod skovrydning og forringelse, udvikling af kulstofprojekter i lokalt skovbrug på 8,3 millioner hektar og støtte til sædvanlige skove på 1,4 millioner hektar.
Genopretningstemaet løber gennem hele topmødet. Det seneste udkast til COP31’s cover decision, offentliggjort torsdag, opfordrer til øgede bestræbelser på at standse og vende skovrydning og skovforringelse i 2030 og hilser den brasiliansk-ledede køreplan for skovrydning velkommen. Den 12. november brugte Republikken Congos præsident, Denis Sassou Nguesso, COP31 til at opfordre til en verdensomspændende træplantningsindsats og opfordrede alle FN’s medlemslande til at deltage. Og FN’s Generalforsamling har allerede erklæret 2027–2036 for FN’s årti for skovrejsning og skovgenopretning. Watan News rapporterede i denne uge om Kasakhstans plan om ni millioner træer, som blev præsenteret i landets COP31-pavillon.
FAKTA
- Budskabet: Indonesiens skovministerium sagde ved COP31, at træplantningsmål alene ikke er nok — genopretning skal dække vandområder, skove og mangrover samlet.
- Arrangementet: “Beyond Planting: From Watersheds to Mangroves for Climate-Resilient Landscapes”, Indonesiens pavillon, COP31, tirsdag den 17. november 2026.
- Målet: FOLU Net Sink 2030 — Indonesiens skovbrugs- og arealanvendelsessektorer optager mere kulstof, end de udleder, i 2030.
- Omfanget: omkring 12 millioner hektar forringet land skal genoprettes; anslået finansieringsbehov på 42 milliarder amerikanske dollar.
- Mangrover: omkring 3,44 millioner hektar mangroveøkosystemer; 600.000 hektar skal genoprettes under køreplanen for 2021–2030.
- Tørvemoser: Peatland Breakthrough, lanceret ved COP31 den 14. november, sigter mod at genvande og genoprette 30 millioner hektar i 2030 og mobilisere 100 milliarder amerikanske dollar.
Hvad man skal holde øje med
Om den endelige COP31-tekst bevarer opfordringen til at standse og vende skovrydning i 2030, vil vise, hvor langt genopretningsbudskabet er nået fra pavillonerne og ind i forhandlingerne. For Indonesien er prøven levering: Genopretningen af 12 millioner hektar kræver 42 milliarder amerikanske dollar, og skiftet fra plantetal til målbar genopretning af økosystemer vil blive bedømt på overlevelsesrater, vandstrømme og mangrovedække — ikke på talte frøplanter.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Indonesiens ‘Beyond Planting’-tilgang?
Det er det indonesiske skovministeriums skift fra træplantningsprogrammer til omfattende genopretning af økosystemer, der kombinerer forvaltning af vandområder, genopretning af skove og land samt genopretning af mangrover, præsenteret ved COP31 den 17. november 2026.
Hvad er FOLU Net Sink 2030?
Det er Indonesiens mål om, at skovbrugs- og arealanvendelsessektorerne skal optage mere kulstof, end de udleder, i 2030 gennem skovbeskyttelse, genopretning af forringet land, genopretning af tørvemoser og mangrover.
Hvor meget mangrove planlægger Indonesien at genoprette?
Indonesien har omkring 3,44 millioner hektar mangroveøkosystemer og sigter mod at genoprette 600.000 hektar under den nationale køreplan for genopretning af mangrover for 2021–2030.
Hvad er Peatland Breakthrough?
Det er en global opfordring til at bevare, genvande og genoprette tørvemoser, lanceret ved COP31 den 14. november 2026, med mål om at bringe 30 millioner hektar forringet tørvemose under genvanding og genopretning i 2030 og mobilisere mindst 100 milliarder amerikanske dollar. Tyskland, Irland, Peru og Uganda er championlande.
Hvorfor betyder genopretning mere end plantetal?
Fordi en plantet frøplante kun hjælper klimaet, hvis den overlever og vokser til et fungerende økosystem. Genopretning ser på vandområder, jord, vand og biodiversitet samlet, så skove bliver ved med at lagre kulstof, beskytte kyster og understøtte levebrød i årtier.